Billedskolen

Billedskolen - Albertslund Kommune

Billedskolen er et værdifuldt element i Albertslunds Kommunes tilbud af undervisning og fritidsaktiviteter. Den danner rammen om et åbent og inspirerende kulturmiljø, hvor børn, unge og voksne får mulighed for at tegne, male og arbejde med skulpturer. Skolen er ikke kun for talenter. Det handler om at have lyst til at lære nyt og være åben over for at styrke og stimulere sin kreativitet og skabende evne.

Det er et eksperimenterende sted, hvor action painting og graffiti udforskes side om side med klassisk croquis-tegning. Desuden er det vigtigt for Albertslund Billedskole at samarbejde med andre institutioner og tilbyde undervisning og inspiration til børn og voksne, som ikke dagligt har tilknytning til Billedskolen.

Besøg Billedskolens hjemmeside